Ingegerd Bogh CV. Maleri

Jeg har tegnet og malet siden jeg var barn. Jeg er uddannet ved Århus Kunstakademi med maleri og grafik og har deltaget i mange ugekurser bl.a. på Ærø Kunsthøjskole. Så jeg har løbende udvidet min kunnen og viden om kunst.

Jeg maler både med olie og akryl men foretrækker olie. Tryk er min store lidenskab. Både det klassiske tryk med kobber- og zinkplader og det mere eksperimenterende på papplader. Der er uendelig mange muligheder at udforske.

Jeg har dyrket traditionel akvarel, men er senest blevet opslugt af akvarel i det store format.

Jeg har haft udstilling i Pakhuset, Viborg med to kolleger i 2015, 2018 og 2022. Derudover har jeg udstillet i forskellige kirkers menighedshuse, senest Vestervang Kirke i Viborg i efteråret 2021.

I efteråret 2021 deltog jeg i Bjerringbro Kunstforenings censurerede udstilling i Gudenåhuset,  hvor jeg fik optaget oliemaleriet Kvinde med Sari

Del siden